tirsdag den 28. december 2010

23.- 28. december

23. december


Nu har jeg i næsten al min tid i New Zealand været oppe ved syv tiden, så i Melbourne betød det at jeg vågnede kl. 5 og ikke kunne sove længere. Så jeg stod op, et plus var at på dette tidspunkt var det gode badeværelse ledigt. Jeg satte mig ned i loungen for at læse, jeg blev lidt overrasket da jeg fandt Michael sovende på sofaen, specielt fordi han var flyttet i lejlighed mens jeg var i New Zealand. Efter morgenmad tog jeg til Queen Victoria Market for at købe fars til julefrikadeller. Jeg var bestemt ikke den eneste der var taget dertil denne morgen, det var næsten ikke til at komme frem og alligevel lykkedes det mig at møde Ali og Rob fra the Nunnery i kød afdelingen, de var ved at købe ind til det helt store juleparty. Efter at have fået lagt mit kød i personale fryseren skulle jeg ud og finde en secret santa gave til Mike, hvilket jeg først havde fået besked om da jeg kom tilbage til Melbourne, da han er glad for at tage billeder fandt jeg en digital billede nøglering, så han fremover kan have sine bedste billeder med sig i lommen. Skulle til the i South Yarra hos Jo for at hente al min julepost. Efter the gik jeg til den møbelbutik hvor John arbejder, det er en butik med ældre dansk og fransk møbler, for at aftale hvornår det passede jeg kunne bruge hans køkken til at lave frikadeller og pebernødder. Om aftenen var der fest i gården.



24. december

Tog i Melbourne Zoologiske have med Tristan fra Holland, jeg ville ønske jeg var taget af sted alene, da vi ikke helt havde sammen interesse i dyrene. Men det var godt vejr og jeg fik set hele den zoologiske have.

Rødpanda


Alle havde det varmt




De havde to små elefenter

 Pelikan

Echidna

Melbourne Zoo er den tredje ældste i verden og havde også en god størrelse, med rigtig mange forskellige dyrearter. Det blev ikke helt til den store julemiddag for mig i år på den 24., men desserten var da lidt i den rigtige retning. Jeg havde købt creamed rice (hvilket var det tætteste jeg kunne komme på ris a’la mande) og mandler, jeg kunne ikke få kirsebær sovs så det blev i stedet blåbær og jeg fik mandlen, men der var også kun en portion til mig. Resten af aftenen tilbragte jeg i gården sammen med en del andre beboere,

hvor de irske gutter havde fundet nissehuer og andre huer frem til julen.


25. december

Var tidligt oppe for at snakke med Danmark mens det var juleaften der.

Min julepyntede seng

Fik lavet frikadellefars inden en lille morgenmaden, så det var klart. Fik styr på alle mine ting til de forskellige julearrangementer og tog toget til John i South Yarra. Noget der var rigtig heldigt for mig var at offentlig transport var gratis i dag. Mens jeg lavede pebernødder lavede John stor morgenmad, toast med lask og røræg, croissanter og yoghurt med frisk frugt, rigtig lækkert. Efter morgenmad lavede jeg frikadeller. Efter at John have lovet ikke at spise alle pebernødderne var det tilbage til the Nunnery og the Christmas Party hos Nicola sammen med alle de ’gamle’ fra the Nunnery, hvor jeg havde tid til snacks,

ventre mod højre: Aaron, Lee, Michael, Ray, Joe og Mairéad

da de begyndte at grille tog jeg til East Richmond hvor jeg skulle til julemiddag sammen med John, Ben og Jo, samt et par flere englændere, vi var i alt ni.

Venstre mod højre rundt: Ali, Joanna, Ben, mig, John, Fran, Annie og Benny

Det var rigtig fint middag med grillet auberginer og grønsager med dip til forret, grillet kænguru, fisk og frikadeller med kartofler til hovedret og pudding med custer og brandy cream, samt mince pies til dessert. Desserten var meget engelsk og ikke lige min smag, da det mest består af rosiner, svesker og des lige. John, som godt vidste jeg ikke kunne lide rosiner, var flad af grin over at jeg af venlighed, fordi de alle havde snakket om hvor fantastisk god deres juledessert var, spiste hele min dog meget lille portion. Vi sluttede at med kaffe og kage, her blev mine pebernødder heldigvis godt modtaget. Da selskabet begyndte at gå i opløsning tog jeg tilbage til the Christmas Party, her var der høj stemning og fuld knald på juleklassikerne. Da jeg ankom, fik jeg desværre at vide at de havde givet min secret santa gave til en anden fordi jeg ikke var der da de pakkede ud, selvom de vidste jeg ville komme tilbage senere, det vidste sig da også at ham der skulle have købt en gave til mig ikke var mødt op og jeg derfor ville havde fået hans gave som var herre underbukser. Jeg var lidt skuffet da jeg selv havde brugt tid på at finde en god gave og så slet ikke fik noget retur.



26. december

Skulle til min første cricket kamp, England mod Australien. Jeg var der i god tid og morede mig men at kigge på alle dem der var mødt op udklædt. Mødtes med John og Ali foran Melbourne Cricket Ground gate 5 omkring kl. 10, vi fandt vores pladser, som efter sigende skulle være ret gode. Vi missede desværre præsentationen og de første minutter af kampen, da Ali kom for sent. Men de var begge flinke og forklarede mig om reglerne undervej og svarede på alle mine mærkelige spørgsmål.
Sådan er udsigten fra sølvrækkerne

Da både John og Ali er englændere var der ingen tvivl om hvem jeg skulle holde med. Australien startede med at batte. Da det begyndte at regne blev spillet stoppet og der blev holdt frokost pause, her mødtes vi med alle de andre der havde været til julemiddagen til picnic med rester fra middagen, hvilket var rigtig hyggeligt på trods af vejret. Efter frokost gik vi alle tilbage til vores forskellige sæder rundt om på stadionet, hvor vi kom til at vente lidt før de endelig mente at det var blevet tørt nok til at fortsætte spillet. Det endte med at gå rigtig godt for England og de fik alle de australske battere ud på 43 overs, hvilket betød at det så var Englands tur til at batte, hvilket de var noget bedre til, de første to battere hold resterende 47 overs og scorede 156 point mod Australiens 98. Dette betyd også at England havde alle deres battere til næste dag, der bliver spillet over 4 eller 5 dage før der bliver fundet en vinder. Undervej skete der alt muligt blandt tilskuerne som der altid gør til sports arrangementer, noget af det sjoveste var slanger af ølkrus.

En slange af ølkrus

Men cricket vidste sig at tage noget længere tid end jeg havde regnet med, jeg troede det var en halvdags ting, men kampen varede fra 10.30 til 18.50. Efter kampen tog vi på London Tavern til en øl efter kampen sammen med hvad der føltes som alle de andre tilskuere. Jeg var så heldig at få et lift tilbage til the Nunnery, så jeg ikke behøvede at betale for at tage toget to stop. Da jeg kom tilbage var der fest i gården med alt det mad og spiritus der havde været tilbage efter the Christmas Party, så der var gang i den.



27. december

Sov for første gang siden jeg er kommet tilbage til Melbourne længe. Brugte dagen på at rydde op i min store bunke ting omkring min seng, svare på e-mail og slappe af. Ray, der midlertidig bor i the guest house og derfor har et bedre køkken, inviterede på middag, så vi var en syv stykker til kænguru steg og kartoffelmos, hvilket var rigtig lækkert og jeg slap for at skulle lave mad.



28. december

Gik en tur ind til byen for at se på Boxing day sale i David Jones (deres Magasin), men det værste var nok overstået da det startede d. 26. kl. 5 og folk havde sovet uden for dørene. Efter at have gået lidt rundt i byen gik jeg til Queen Victoria Market, som desværre var lukket, så der var ikke så meget at se på. Tilbage på the Nunnery så jeg lidt cricket og det så stadig ud som om England ville vinde. Ud på eftermiddagen fik jeg det dårligt og efter en tur i parken ikke hjalp gik jeg i seng og sov et pat timer, det hjalp heldigvis lidt og jeg fik spist aftensmad og slappede af på sofaen resten af aftenen.

tirsdag den 21. december 2010

17. - 22. december

17. december


Stod op til regnvejr, øv. Kunne for første gang i lang tid tage et bad hvor jeg både kunne regulere vandtemperaturen og stå under bruseren, det var der ikke noget af på sydøen der var de fleste bade bygget til hobbiter. Gik til Te Papa og lånte deres internet i håb om at vejret ville blive bedre i løbet af dagen, men det skete ikke, så jeg opgav at tage til Mt. Victoria og gik i stedet rundt i byen.

Mt. Victoria set fra Te Papa parkeringsplads

Jeg fandt Old St Paul’s som jeg ikke så sidst

Old St Paul's

og Archives New Zealand, hvor New Zealands heritage dokumenter bliver opbevaret og udstillet. Tilbage på mit hostel fik jeg snakket med en tysk pige fra mit værelse, Gaby, og vi endte med at lave aftensmad sammen.



18. december

Tog bussen kl. 8.25 fra Wellington i regnvejr til New Plymouth, hvor jeg ankom omkring kl. 15 til solskin og varme. Fik tjekket ind, Shoestring backpackers, og snakket med receptionisten om hvad der var værd at se og endte med at låne en af deres gratis cykler, der var i overraskende god stand, og kørte langs New Plymouth coastal walkway.

Det er lidt mærkeligt her, man kan få en bøde på 150$ for ikke at køre med hjelm, så jeg har set folk cykler med alt mulig forskellig hovedbeklædning, men der er ingen krav til reflekser, ringeklokke eller lignende, så det det havde min cykel intet af.

Men cyklen var næsten høj nok og den havde bremser og gear der virkede, så jeg drønede af sted langs stranden og fandt ud af hvor meget jeg har savnet at cykle. Jeg havde det så sjovt med at cykle at jeg ikke fik taget særlig mange billeder undervej, fordi det betød at jeg skulle stoppe og tage mit kamera op af tasken.




Da jeg kom tilbage til mit hostel, efter en halvanden til to timer, kunne jeg godt mærke at det var længe siden jeg havde cyklet, men det var stadig den bedste eftermiddagstur jeg længe har haft. Om aftenen begyndte det igen at regne, så der blev ikke noget New Plymouth by night.



19. december

Det regnede fortsat da jeg stod op, så mine planer om at gik til søndags marked, zoo og stranden blev udskudt. Ved elleve tiden besluttede jeg mig for at der alligevel skulle ske noget, så iført shorts, klipklappere, jakke og paraply lånt fra receptionen begav jeg mig ud i regnen. Shorts og klipklappere var en god ide, da det ikke var koldt og jeg senere ikke havde så meget der skulle til tørre. Jeg gik først ned mod stranden, men det var alt for blæsende, så jeg fandt søndags markedet, men der var nu ikke meget at kigge på. Så jeg endte med at gå i byens shopping center for at få lidt læ for regnen.

Gik tilbage til mit hostel for at få tørret fødder og spise frokost. Ud på eftermiddagen stoppede det endelig med at regne, hvilket betød at byens udendørs juleshow ville blive gennemført. Så sammen med fem fra mit hostel gik jeg til Pukekura park, hvor der var festival of the light og Christmas at the Bowl.


Ved indgangen fik man udleveret et lys og et lille sanghæfte, da det begyndte at blive mørke blev stearinlysene stille og roligt tændt rundt omkring, hvilket var flot og hyggeligt.

Desværre begyndte det at dryppe et par gange, men heldigvis blev det ikke til noget særlig regnvejr. Efter julemanden havde været på scenen var der fyrværkeri.

På vej tilbage gennem Pukekura Park kunne vi nyde Festival of the Light, der nu rigtig kunne ses i mørket.





20. december

Det regnede, så jeg sad inde og læste og ventede på min bus til Waitomo. Jeg var så heldig at få et lift til busstoppet, da der var en anden pige der skulle med bussen den modsatte vej af mig, som havde venner med bil. Ankom til Waitomo kl. 18, efter aftensmad tog jeg mig godt tid til at få pakket min taske ordentlig, så jeg kunne få alle mine souvenirs med mig til Melbourne.



21. december

Skulle på Black Water Rafting tur kl. 10. Da det endelig var holdt op med at regne gik jeg lidt tidligt, hvilket gav mig tid til at kigge på Waitomo Cave museum inden jeg skulle iføres våddragt, hvilket var et hyggeligt lille museum, som var overstået på ti minutter. Efter at være klemt ned i en våddragt med tilhørende sko og jakke, samt et par utætte gummistøvler blev vi kørt til Foodwhistle, den hule CaveWorld havde adgang til, her blev alle udstyret med et oppustet bildækslange.

Efter en kort gå tur begav vi os ned i hulen. Her så vi glow worms, underlige små insekter. Inden vi skulle i vandet. Da jeg gik forrest blev jeg sat til at lede gruppen gennem vandet i mørke så guiderne kunne gå i forvejen og skræmme os. Det lykkedes mig at få os frem til det første vandfald på turen og som belønning fik jeg lov at hoppe ud over vandfaldet først, hvilket var ret sjovt. Man skulle hoppe baglæns mens man holdt gummiringen til røven. Derefter dannede vi en kæde med alle deltagerne siddende i deres gummiringe, og holden fast i gummistøvlerne på personen bagved. Her var jeg stadig forrest og blev derfor trukket i gummistøvlerne af guiden og var derfor så heldig at få en masse historie om hulen. Efter at være padlet gennem nogle gange og tunneler kom vi til en rytjebane/vandfald, hvor jeg igen var første mand nede. Her fra gik det opad mod udgangen og bilerne. Tilbage i byen fik vi et kort bad og suppe. Derefter gik jeg tilbage til mit hostel

og fik pakket de sidste ting inden min bus kl. 18 til Auckland Airport, hvor jeg skulle tilbringe natten. Det er ret kedeligt at tilbringe natten i en lufthavn og man får ikke meget søvn, da der hele tiden er meddelelser over højtaler systemet.



22. december

Spiste mine sidst yoghurter og en bolle ved halv fire tiden og kunne tjekke ind kl. 4. Gik lidt rundt i toldfri-området og brugte mine sidste mønter inden jeg satte mig ned ved gaten og ventede på boarding. Kom af stad til tiden. Men da flyselskabet var ved at upgradere deres skærme var der ingen film, så jeg forsøgte at sove det meste af turen. Ankom til Melbourne lidt forsinket pga. modvind og turbulens, men jeg kom heldigvis gennem tolden uden problemer, på trods af jeg skulle gennem karantæne området fordi jeg var ærligt på mit ind-i-landet-papir, uden at mindste nogen souvenir eller mine sko. Ankom til the Nunnery og fik tjekket ind, receptionisten kunne huske mit navn, så jeg følte mig lidt hjemme. Efter tøj vask og et bad, som jeg vidst trængte til efter et par dage uden et ordentlig bad, var jeg ved at være frisk. Desværre er Brother Francis blevet aflivet mens jeg var væk, så der er ikke længere nogen kat.

torsdag den 16. december 2010

10. - 16. december

10. december


Slappede af indtil jeg skulle med bussen, da vejret var kedeligt gråt og småregnende. Skulle med bussen fra Dunedin til Oamaru kl. 14 fra Dunedin Railway station, hvilket betyd at jeg lige nåede at se det gamle tog tage af sted inden afgang. Var i Oamaru lidt i fire og fandt hurtigt mit hostel, Empire hotel, og fik tjekket ind, samt fik information omkring pingvinerne i området. Handlede ind og smurte en madpakker og gik så af sted for at se pingviner komme ud af vandet.

Gik de små to kilometer til Bushy Beach for at se Yellow Eyed Penguins, der var allerede en på stranden da jeg kom, men den var langt væk.

Yellow eyed penguins

Der gik dog ikke så lang tid før der kom en tættere på, og derefter en ung en der vandrede lidt rundt på stranden. Jeg så en pingvin gå i vandet.



Jeg så også en fur seal (sæl), men nåede ikke at tage billede. Gik mod Oamaru Lookout Point, da turist busserne begyndte at rulle ind, her er der et skilt med afstand til forskellige steder i verden, desværre begyndte det at regne igen mens jeg gik.

Oamaru Lookout

Gik videre til Blue Penguin Colony, men kom til at stå inde i turist centeret fordi det regnede og vente en lille times tid (gad ikke betale for at komme helt ned til vandet), før pingvinerne kom i nærheden af parkeringspladsen.

Da jeg gik tilbage mod byen så jeg en del pingviner vandre rundt, de var rigtig søde.

Bllue penguin

Tilbage på mit hostel skyndte jeg mig i seng, så jeg kunne få varmen, heldigvis er der på dette hostel en varmedunk til hver seng, så det var ikke noget problem.



11. december

Stod op til solskin og gik op og ned af Thames Street og Tyne Street og kiggede på gamle bygninger og butikker,

Tyne Street






samt Grainstore Gallery

Grainstore Gallery

og Forrester Gallery, der havde en del Steampunk ting.

Steampunk

Det er en lille stille by, på en lørdag lukker butikkerne senest kl. 14 og de er lukkede om søndagen, så der er ikke rigtig noget at lave. Vejret skiftede til noget mere kedeligt og gråt om eftermiddagen. Om aftenen så jeg City of God i loungen, den var lidt rå. Klokken ni stod vi alle og kiggede ud af vinduet for at se lys og røg showet ved toget midt på gaden.

Steampunk

Gik sammen med nogle andre fra mit hostel ned til Blue Penguins og tog endnu et kig på de små søde dyr.

Blue penguins

Da vi kom tilbage var der stadig gang i toget og kort efter vi var gået ind blev der spiller rock musik fra toget og vi løb alle ud igen.
Steampunk

En ting jeg er blevet rigtig glad for her i New Zealand er hummus, der her kan man få det med alt muligt blandet i, min favorit er spinat og feta, men der er også bl.a. soltørrede tomater og basilikum. Man kan også få kylling på dåse med alt muligt forskellig i, f.eks. soltørrede tomater eller citron og mayo og så kommer det i en handy lille dåse med nok til to mader, nemt at have med i kølekøkkentasken.

Så desværre ikke nogen parkere her



12. december

Tjekkede ud og fik stillet min rygsæk til opbevaring. Gik en tur i byen, men næsten alt var lukket, så det tog ikke så længe.

Juletog

Efter at have handlet ind så jeg X-Files movie sammen med Tigger (katten på mit hostel).

Tigger

Fik samlet de sidste ting sammen og tog bussen kl. 15.45 fra Oamaru til Christchurch, hvor jeg ankom kl. 19.40 og skulle finde mit hostel, Fawlty Foley Towers. Det tog en ti minutter at gå derhen, men det var heldigvis ikke op ad bakke. Fik tjekket ind og lavet noget sen aftensmad, før jeg hoppede i seng.



13. december

Skulle tidligt op så jeg kunne nå bussen kl. 7 til toget. Skulle på min TranzAlpine heldags togtur. Toget afgik fra Christchurch kl. 8.15,


stoppede kort i Arthur’s Pass

Arthur's Pass

og kørte videre til Greymouth (nok lige for tiden mest kendt for mineulykken),

her var der 45 minutters frokost før toget kørte tilbage til Chirstchurch med ankomst kl. 18.05.

Undervejs kørte vi gennem en 8,5 km lang tunnel, det tog 15 minutter.

Den 8,5 km lange tunnel

Jeg fik taget en masse billeder undervejs og der var en rigtig flot tur.






14. december

Sov lidt længe, da dagens plan bare var byvandring. Gik først på biblioteket for at tjekke email og gik derefter rundt i centrum, prøvede først at gå den tur Lonely Planet foreslog, men desværre var dele af den ikke tilgængelig pga. oprydning efter jordskælvet tidligere på året, de var flere steder ved at lægge ny asfalt.

Jeg var en tur inde i ChristChurch Cathedral og kigge på juleoppyntningen, men gik ellers rundt i centrum uden nogen rigtig plan.

ChristChurch Cathedral


Forlæns baglæns bil

På vej tilbage til mit hostel om eftermiddagen fandt jeg Copenhagen Bakery, men det var desværre lukket på dette tidspunkt, jeg ville ellers have betalt godt for et stykke rigtig rugbrød.

Vejret er blevet lidt bedre, jeg har igen iført mig shorts og klipklappere, men må medbringe cardigan til skyggen.



15. december

Skulle tidligt op så jeg kunne nå morgen toget,

hvilket betød jeg blev hentet kl. 6 for at blive kørt til stationen. Det var en rigtig hyggelig tog tur fra Christchurch til Kaikoura, med en god udsigt. Jeg var også så heldig at se delfiner og sæler fra toget. Stod næsten hele turen i udkigsvognen, så jeg var godt vindblæst da vi stoppede i Kaikoura.

Efter at have tjekket ind og spist morgenmad igen, begav jeg mig ud for at finde et supermarked, hvilket betød en lille halv times vandretur langs stranden.

Efter at have spist frokost gik jeg Kaikoura pennintula walk,

Man skal ikke fodre mågerne
hvilket tog en tre-fire timer og undervejs kom jeg forbi en sælkoloni, så jeg fik set en masse sæler.




Tilbage på mit hostel tog jeg en stille aften.



16. december

På vej til stationen var jeg så heldig at se en hval, eller jeg hørte nogen råbe hval og kiggede ud over vandet og så noget splaske. Tog toget videre fra Kaikoura til Picton, samme gode tog med udsigtsvogn som dagen før. Hyggeligt nok mødte jeg et par jeg havde mødte i toget dagen før, så jeg havde nogen at snakke med mest jeg ventede på toget.

Fra Picton skulle videre med færgen til Wellington og dermed tilbage til nordøen. Det var desværre regnvejr fra Picton og under hele oversejlingen, så jeg måtte sidde indenfor, men heldigvis gyngede det ikke så meget. Kort efter vi var sejlet ud lød det over højtaleren at der var delfinder der svømmede efter færgen og alle (inklusive mig) løb ud for at få et glimt af dem, det var ret fedt at se dem følge færgen et par minutter.

Ellers skete det ikke noget på den tur. I Wellington tjekkede jeg ind og gik derefter til Te Papa for at låne deres internet, de har heldigvis længe åbent om torsdagen. Mit hostel har walk in køleskab, er lidt bange for at blive lukket inde...