onsdag den 29. september 2010

20. - 29. september

20. -24. september


Arbejdede på Café 34. Tirsdagssuppen var ikke så meget suppe denne gang, mere pasta med tomatsauce, men det smagte rigtig godt. Torsdagsfilmen var Men who stare at goats, lidt underlig film, men okay. Der var vin og snaks fredag i massevis, da vi ikke var særlig mange tilstede, men hyggeligt, havde Brother Francis på skødet hele aftenen.



25. september

Tog på biblioteket for at låne internettet, men inden jeg kunne få opdateret min blog holdt det op med at virke. Besluttede mig i stedet for at gå i Wolly (supermarkede) og købe noget god aftensmad, det blev til New Zealandsk laks med spaghetti og forårsløg. Tilbragte eftermiddagen i Carlton park, med at læse i solen
Mens jeg sad i solen og læste blev finalen i australsk fodbold (AFL) spillet, mellem St. Kilda Saints og Collinwood Magpies, denne kamp endte uafgjort og der skal spilles en ny finale næste lørdag. Reglerne er af uforklarlige årsager lavet sådan at finalen, som den eneste kamp, kan ende uafgjort og så skal spilles om. Der havde ellers været parade om fredagen med spillerne. Tog i biografen med John og så Disappearance of Alice Creed om aftenen, en anderledes film med kun tre medvirkende.



26. september

Søndagspandekagerne var gode. Tog til St. Kilda og gik en tur i Luna Park (en gammel forlystelsespark) får at kigge på de gamle rutsjebaner. Mødte John til frokost. Jeg fik tangsalat med friturestegte østers (dagens specialitet) til forret og risotto med røget skinke til hovedret. Derefter mødtes vi med Johns venner Mark, Hannah, Daniel og Loraine, samt et par at deres venner, til øl i solen på en af de lokale pubber. Da jeg om formiddagen tog sporvognen var det overskyet, men da jeg kom til St. Kilda var der blå himmel, så jeg fik lidt for meget sol, mest fordi det er første dag vejret har været så godt. Ved sporvognstoppestedet i St. Kilda stod Ali, Aron, John Maried og Rob som også er ”faste” beboere hos nonnerne, så vi fyldte det forreste af sporvognen og snakkede løs på tilbagevejen. Jeg havde desværre ikke fået taget kamera med, da vejret ikke så godt ud ved min afgang fra nonnerne, det havde ellers været super fotovejr.



27. -29. september

Arbejdede på Café 34. Tirsdagssuppen var blevet til mandagssuppe i denne uge, og den var ualmindelig kedelig denne gang. Tirsdag havde jeg aftalt at lave frikadeller med sovs og kartofler sammen med Lasse. Det blev rigtig godt og alle der fik smagsprøver synes om frikadellerne.

1 kommentar:

  1. Det var desvaerre ikke muligt at oploade billeder denne gang.

    SvarSlet