Stine i Australien: 4.

4. december

Gik Lonely Planets city walk for Queenstown sammen med Robin, tysk fyr der bor på samme værelse som mig, og fik set marinaen, hvor der var lørdags marked men det var ikke noget særligt.

Queenstown Bay

Vi gik videre til Queenstown Garden og gik rundt der lidt tid. På tilbage vejen så vi Williams Cottage, som er det ældste hus i Queenstown

Williams Cottage

og Church of St Peter,

Church of St Peter

med et lille smut ind i The British Lolly Shop, med slik importeret fra England, her fandt jeg nogle rigtig gode sure hindbær bolsjer.

The British Lolly Shop

Tilbage på Bungi var det tid til stor vask, som jeg har haft udskudt i noget tid, men da vejret var godt sparede jeg tumblingen og hang alt ud i solen og blæsten. Mit tøj var hurtigt tørt og jeg begav mig på lidt mere byvandring, hvor jeg endte i bungy centeret og nassede lidt gratis internet.

Tilbage på mit hostel skulle jeg pakke efter aftensmaden, da mine ting var ud over det hele. Så The boat that Rocked, det var en sjov film, i TV.

5. december

Sov rigtig dårligt og vågnede før mit ur, valgte at stå op og bare have rigtig god tid inden bussen. Da det var søndag morgen var der stadig folk der ikke var gået i seng, så jeg havde selskab i køkkenet. Bussen kl. 6.50 kom til tiden og vi forlod Queenstown med en morgenfrisk buschauffør, der fortalte lidt om omgivelserne på vejen til Te Anau.

Privat bakke bl.a benytte i Wolverine (hans hus lå på toppen) og Narnia

Kl. 9.30 i Te Anau og jeg kunne ikke få min seng før efter middag, så jeg gik ud og handle, spiste morgenmad igen og tog en lur og fik så af vide at mit værelse først var klar efter to.

Her har de også en Moose

Da jeg sad i en sofa og ventede på klokken blev to kom Mel (jeg havde mødt i Wanaka og snakket med i Queenstown) gående ind. Hun havde godt set mig sove tidligere, men havde ikke været helt sikker på det var mig. Men vi fik snakket lidt til jeg endeligt fik min nøgle. Mel havde en track guide for området og vi begav os mod starten af Kepler Track (denne tager tre til fire dage at gennemføre, medmindre man er skør og løber den på en dag), hvor vi gik til Dock bay og så tilbage til Te Anau.

Dock Bay

Udsigten fra Control Gate

Til aften mødte vi Sandra, som vi havde mødt i Queenstown og vi endte med at få en rigtig tøseaften med vin og god mad.

Det er ikke tilladt at drikke alkohol på denne vej i Te Anau

6. december

Sov lidt længe, men det havde jeg også brug for efter sidste nat. Gik mig en lille tur rundt i byen før frokost, hvor jeg prøvede en Creamy Chiken Pie fra den lokale bager (anbefalet af buschaufføren) og den smagte også godt.

Lake Te Anau

På vej tilbage til mit hostel købte jeg L&P (Lemon & Paeroa), som jeg havde fået anbefalet, det skulle være en speciel new zealandsk sodavand, den smagte meget godt, lidt som lemonade.

L&P

Vejret blev dårligere og det endte med at blive en indedag. Mødte Andy (jeg havde mødt i Wanaka og snakket med i Queenstown) i køkkenet, han havde gennemført Routeburn Track siden vi skiltes i Queenstown.

7. december

Skulle med bussen fra Te Anau kl. 7.05 til Invercargill og den var selvfølgelig forsinket, men vi kom frem i tide, kl. 10.

Lake Te Anau om morgenen med regnbue

Hyggeligt nok skulle Andy med samme bus, så jeg havde nogen at snakke med mens jeg ventede. Det var lidt koldere end de sidste par steder jeg har været, så jeg havde opossum/merino vanterne fremme.

Ankom til Invercargill til regnvejr og fandt mit hostel. Begav mig ud på lidt byvandring og så City Gallery og midtbyen.

Tror det regner tit her

Købte et nyt tørklæde, så jeg har noget at skifte med, havde kun et med hjemmefra. Gik tilbage til mit hostel til frokost for at få varmen. Gik til Southland Museum & Art Gallery, der havde nogle flotte billeder af New Zealand, samt en udstilling om Burt Munro, the World’s Fastest Indian,

Burt Munro

der var også tuataraer.

Tuatara

Gik en tur i Queens Park, botanisk have og voliere med new zealandske fugle. Tilbage på mit kolde hostel slappede jeg af i loungen sammen med resten af beboerne. Det er lige for tiden så koldt af jeg må bruge lange bukser og jakke… Brrr

8. december

Snakke med en amerikansk dame, der lige var kommet fra en forskningsekspedition på Antarktis, de kiggede på invertebrater under isen og havde et par dage i New Zealand før hun skulle til USA. Skulle med bussen fra Invercargill kl. 10.20 til Dunedin, men vi kom ikke af sted før 10.40, men vi ankom før tid kl. 13.50. Jeg vandrede den lange vej til mit hostel, Elm lodge, der desværre lå op ad en stejl bakke, så det var lige ved at tage livet af mig at slæbe min bagage. Skyndte mig ind til byen for at nå min rundtur på Cadbury World chocolate factory kl. 15. Inden rundturen skulle man tage alle smykker og ure af og efterlade tasker og kamera, samt iføre sig hårnet (mænd med skæg skulle også iføres skægnet, hihi).

Gamle biler der ikke længere bliver brugt

Rundturen tog lidt over en time, inkluderede et chokoladefald og der var smagsprøver undervejs. Købte New Zealands berømte Jaffas, mørke chokoladekugler overtrukket med appelsinglasur.

Kæmpede mig tilbage op til mit hostel med alle mine indkøbsvare, jeg var glad for, at jeg alligevel ikke købte den tre liters juice der var på tilbud… Mit hostel har gratis internet så der blev surfet lidt om aftenen.

9. december

Gik ned at bakke til Dunedin Public Art Gallery, der var et lille men hyggeligt kunst museum.

Public Art Gallery plakat

Tog et lille smut ind på Otago Settlers Museum, der fortæller om den skotsk indvandring til området, men desværre var halvdelen af museet lukket så der var ikke så meget at se på. Ved siden af lå Chinese Garden, men jeg er for nærig til at betale for at se en have, så jeg så kun indgangspartiet.

Chinese Garden indgang

Næste stop var the railway station, som er en flot gammel bygning.

Dunedin Railway station

Sidste museum jeg skulle se i Dunedin var Otago Museum, der brugte jeg et par timer, det var et rigtig godt museum, med noget for enhver smag.

Skibsklokker (på skiltet står der: In this gallery you are most welcome to ring the bells!/ I dette gallery er du velkommen til at ringe med klokkerne!) Så det skulle jeg selvfølgelig prøve... Og det larmede!

Efter frokost gik jeg til Baldwin Street, verdens stejleste gade,