torsdag den 27. januar 2011

22. - 27. januar

22. januar


Pakkede en taske med tøj og efter frokost kørte jeg sammen med Marg til Melbourne, i bilen fik jeg plantet et kort over Victorias vejnet på skødet og fik af vide at jeg stod for kortlæsningen det sidste stykke af vejen. Det gik fint og vi kom frem i god tid. Jeg mødte noget mere af Margs familie på hotellet i Kew. Jeg har ikke været i Kew før, men det skulle også være en af de dyrere dele af Melbourne. Om aftenen var jeg inviteret med til Marg morbrors guldbryllup, det var en rigtig hyggelig aften.



23. januar

Vi spise morgenmad på hotellet og fik pakket bilen inden vi kørt til guldbrudeparrets morgenbord, hvor Marg og jeg stod for bbq’en. Efter morgenmaden tog vi med Varren (Margs bror) og Su til Queen Victoria Marked, hvor Marg købte en taske og jeg købte en sommer kjole. Ud på eftermiddagen kørte vi tilbage til Harston.



24. januar

Tog til step med Marg og var en tur i Shepparton på tilbage vejen. Om eftermiddagen kom Kim (Kimberly, den yngste af deres døtre) og Adam fra Melbourne og til aftensmad kom også Nick (deres søn) og Kim. Det var rigtig hyggeligt og nu har jeg mødt alle deres børn.



25. januar

Gik tur rundt på ejendommen sammen med Kim og Adam og Marg viste os et slangespor i sandet. Senere tog Kim, Adam og jeg med Jack på guidet 4x4 tur rundt først til Warranga Basin og derefter rundt i området omkring deres gård. Det var noget af en bumpe tur på grusvejene. Om eftermiddagen tog jeg med Kim og Adam yabbying, hvilket vil sige ud for at fange krebs. Dette foregik med et stykke bøf på en snor og en hullet kurv til at skovle dem op med når der var bid. Det var rigtig sjovt at prøve og vi fik da også fanget en ti-femten stykker, som alle røg en tur i fryseren til an anden dag.



26. januar -Australia Day

Kim og Adam tog hjem til Melbourne om eftermiddagen. Jeg tog med Marg til Waranga basin for at se Sally og Adam’s nye båd. Vi fandt deres bil hurtigt, men kunne ikke finde dem, deres tre børn eller båden, så vi satte os i vores medbragte havestole og nød solen indtil de kom sejlende, hvilket var et kvarters tid efter vi havde sat os til rette. Deres var et par af Sally og Adam’s venner med i båden, så de blev til fem børn i alt der rendte rundt i vandkanten. De var alle rigtig flinke. Det var desværre for blæsende ellers kunne jeg have fået en tur på kneeboard. På vej tilbage kørte vi forbi Nick og Kim og snakkede lidt med dem og de venner de havde på besøg til BBQ. Her smagte jeg pavlova, hvilket er en meget australsk dessert, jeg synes nu mest det var marengs med tyk fløde. Wendy og Chris meldte pludselig deres ankomst, så jeg hjalp Marg med at gøre gæsteværelset klart.



27. januar

Efter at have sendt Wendy og Chris af sted tog jeg med Marg til Mooroopna og kaffe med stepdamerne. Vi havde lige et stop på vejen hos et frugt og grøn pakningsted, hvor jeg blev skrevet op til arbejde. Efter kaffe kørte vi til Shepparton og skulle finde et sted der havde traktor reservedele, det tog lidt tid, men vi fandt det til sidst. Tilbage i Mooroopna kørte vi til Diana, hvor Mija skulle være, men de var taget til Shepparton i mellemtiden. Vi spiste frokost i restaurant Tellers, hvilket var rigtig lækkert, jeg fik pasta med broccoli og mandler i en lækker sovs. Tilbage hos Marg og Jack’s var det nu Marg tur til at lave pavlova til fredagens farvel BBQ for den ene at fitness trænerne. Jeg fik lov at hjælpe og efter som det består af æggehvider og sukker mener jeg stadig det bare er en marengsbund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar